I denne artikkelen gir astrolog Adrian Duncan en spennende beskrivelse av utviklingen fra fiskenes til vannmannens tidsalder. Astrologisk sett gis det historiske overblikk i et Stort År, som varer 25.870 år.

Hver 12. del af det Store År varer 2.155 år, hvoraf den sidste var Fiskenes tidsalder og blev i Vesten forbundet med den kristne æra.

Civilisation begyndte for ikke særlig længe siden. Ægyptiske hieroglyffer dukkede op for 6000 år siden og de første fonetiske skrifter kom lige efter. Teoretisk set er det kun 200 generationer siden. I denne tid har mennesker været afhængige af ilden for at holde sig varme eller lave mad. Flammer og glødende kul var, hvad de havde. Røgen formørkede deres bosteder og generede øjnene. De samlede sig om ilden og fortalte historier; de overvågede ilden og skyggerne nysgerrigt. Der var dag og nat, og der var lys og mørke.

Filosofier skabtes i ly af dagen og natten, som var karakteriserede af polariteter, af god og ond, gud og djævelen. Realiteter blev defineret af modsætninger som lys/mørke, god/ond, sand/falsk, materie/energi, krop/sind, subjekt/objekt.

I vores 24 timers neonland eksisterer denne virkelighed heller ikke længere, de filosofier eller religioner fra en tidligere periode falder til jorden i dag. Der er så megen snak om den globale opvarmning, men fremtiden vil blive kølig. Rygerne i dag er nostalgiske, de har stadig lyst til at se den dansende flamme og den rituelle røg, som karakteriserede en anden epoke. Moderne lovgivning tvinger dem til at samles om deres små miniature bål udenfor bygninger fra L.A. til Stockholm. På et macro niveau afspejler døende industrier dette fænomen ved at afbrænde store mængder af olie og kul, der frigiver millioner af tons kuldioxid op i himlen.

Indtil nu har det historisk set været sådan, at materie måtte afbrændes for at skabe energi. Industrialiseringen har skabt ufattelige fordele, men har også skabt forstyrrelser i miljøet. Fabrikkerne og kraftstationerne fra de sidste to århundreder er i en overgangs fase – en døende race ligesom rygerne. Vores børnebørn vil læse med forundring om dem i deres historiebøger og deres tegneserier. 
 
Astrologisk set gives det store historiske overblik i et Stort År, som varer 25.870 år. Hver 12. del af det Store År varer 2.155 år, hvoraf den sidste var Fiskenes tidsalder og blev i Vesten forbundet med den kristne æra. Kristus og Jomfru Maria repræsenterer Fiske/Jomfru polariteten. Overgangen fra Fiskene til Vandbærerens tidsalder er en langsom proces, men kunne for eksempel have taget sin begyndelse ved opdagelsen af elektriciteten i slutningen af det 19. århundrede.

Elektricitet er energi, der ikke længere skaber røg og som erstatter den brændende flamme. Elpærer, elektriske husholdningsmaskiner, komfurer er redskaber, der indikerer overgangen til Vandbærerens tidsalder. Det er begyndt med elektricitet som er energi krævende proces og men ender med lav digital energi i fremtiden. Plastic er endnu en byggeblok i overgangsprocessen.

Denne proces har indtil nu produceret meget affald og forurening. Industrialiseringen har medført grådighed, og Jorden er blevet systematisk plyndret for dens naturlige ressourcer. Astrologisk set er den industrielle æra forbundet med en anden vigtig tidscyklus, som er konjunktionen mellem Jupiter og Saturn.

Denne cyklus befinder sig i den samme position hvert 800 år og er delt op i 4 under-perioder, hvor konjunktionen falder i en af de fire elementer. Konjunktions cyklussen i jord startede i 1842 og ender i 2020, hvorefter konjunktionen falder i Vandbæreren (som starter en 200-årig cyklus i luft). Disse år indikerer udnyttelsen af ressourcerne på jorden.

Når luft cyklussen begynder igen vil man ikke længere udnytte jorden, og den nye udforsknings område vil være forbundet med luftelementet og elektromagnetisk udstråling. Det vil sætte en stopper for forureningskilder, ikke mindst fordi der vil være meget lidt kuld og olie tilbage at brænde af. Ny teknologi vil gøre det uinteressant at brænde kul; olie vil være for værdifuldt at afbrænde vil blive anvendt til plastic.

I denne overgangsfase vil en dramatisk og radikal udvikling finde sted, som skaber den energi vi behøver på nye måder. De eksisterende teknologier, der skaber unødvendig varme, vil blive elimineret. Et tilfælde er elpæren. Dette primitive objekt bruger elektricitet til at opvarme en metaltråd i et vakuum, indtil den er hvidglødende. Pæren er skrøbelig og 80 % af energien mistes som varm.

Ny diode teknologi skaber faktisk ingen varme, varer 20 gange længere og er mere robust. Mange af de produkter, som vi bruger i dag, er energi krævende og ikke særlig effektive; den digitale fremtid vil økonomisere med energien på den store skala på grund af udnyttelsen af lyset som informations- og energikilde.

Det er svært at begribe, hvor omfattende disse forandringer vil være. Ure, som tidligere var lavet af visere, hjul og penduler, er digitale i dag. Tiden opfattes nu i forhold til 24 timers skalaen, men vi har stadig brug for at se en urskive med kun 12 timer, idet vi deler dagen op i to – et levn fra fortiden. Digital tid og konstant globale kommunikation fjerner opdelingen af nat og dag, og fremtidige filosofier vil afspejle dette ved at droppe ideer om polariteter og ekstremer.

Opførsel, som blev anset for at være enten god eller ond blot for nogle århundreder tilbage, er nu ikke længere sort eller hvid. Det, der tidligere blev anset som dæmonisk, er blevet et anliggende for psykologi i dag. Ingen er nu så sikker på, hvad der er godt eller ondt, måske bortset fra George W Bush.

Selv om ild og varme synes at være de essentielle elementer i vores liv, så vil de i fremtiden omfatte afgrænsede og specielle funktioner. På samme måde vil det være med hjulet; uanset om du ser det som viser på et ur eller på en bil, så vil det forsvinde i fremtiden. Hjulet er simpelthen en udvidelse af foden og som sådan en manifestation af Fiskenes tidsalder. Hvordan hjulets forsvinden i fremtiden vil påvirke transport er et emner for spekulation, men det vil resultere i, at vejene forsvinder, dog ikke stierne, jetmotorer men ikke elektromagnetisk svævemaskiner, harddiske men ikke flash memory. Hvor der engang var et hjul vil der være en proces.

Vandbærerens tidsalder er digital og kold, centreret omkring og styret af lys og det elektromagnetiske spektrum. Energi forbruget vil være minimalt. Solen og luften, eller de principper der er forbundet med Solen (fusion) og luft, vil skabe energi.

Luften vil være fyldt med digitale signaler og jorden forbundet gennem optiske kabler. Sprog, tro og grænser vil ikke adskille mennesker. Hvor det bevægelige kors mellem Fiskene, Jomfruen, Tvillingerne og Skytten ofrer, servicerer, skaber polariteter og trossystemer, karakteriseret af Fiskenes tidsalder, vil det faste kors være fremhævet i Vandbærerens tidsalder.

Vandbæreren – humanitet, Løven – masse underholdning, Tyren – nydelse, og Skorpionen – sex. Selvfølgelig er det der allerede. Vi kan se det i globalisering, i internationale spil og sport, i supermarkedet og i den åbenhed omkring seksualitet. For nogle få århundreder siden ville den kristne kirke have kaldt det for djævlens værk. Men i disse dage er djævlen simpelthen en interessant markedsføringsstrategi.

I Fiskenes tidsalder hed dyderne opofrelse og smerte, mens der i Vandbærerens tidsalder er tale om oplysning, individualisme, og nydelse. Udefra set er det en fornøjelig tid at leve i. Men vanskelighederne, som måske ikke er så tydelige i begyndelsen, vil være det totalitære i denne epokes natur. Med den totale forbindelse imellem os alle vil det blive muligt at have visuel og auditorisk kontakt med enhver hvor og hvornår som helst.

Mens der er fordele i forbindelse med sikkerhed og samvær, så kunne den ubarmhjertige tilstedeværelse af kollektiv bevidsthed vise sig at være en belastning. Mens selvcentrerethed var en synd i den kristne æra, så vil det at være en outsider eller usocial være ilde set i Vandbærerens tid. Mens religiøs isolation blev anset som sublimt i Fiskenes tidsalder, så vil solidaritet og gruppeånd være en dyd i Vandbærerens tidsalder.